Kan en stol blive til et natbord, en plakat til en taske eller en ledning til en drømmefanger? Hos genbrugsstationen Reuse inviteres der til tirsdagsværksted på adressen i Sydhavnen i Aarhus. Her gives der nyt liv til genbrugsmaterialer, og i denne uge bliver gamle garnrester til farverige tæpper.
Af: Camilla Schøler Fast
Hænderne rækker ind mod den store bunke af garn på bordet. Armene krydser hinanden og kampen om de rigtige farver er i gang. Der sammenlignes, udvælges og skabes nye bunker rundt på bordet. En ung kvinde peger på en nøgle garn og udbryder ”Sikke noget flot garn”. Hendes fingrer rækker ud mod garnet, men kvinden ved siden af hende har det allerede i favnen. Garnræset fortsætter ved bordene i værkstedet.
”Gå uden om bomuldsgarnet! Det er for tyndt,” udbryder Jane Langkilde, som underviser på dagens værkstedshold.
Hun bruger i dag genbrugsgarn til at undervise i teknikken tufting, som bruges til at fremstille tæpper. Garnet er delt ud, og det som før lignede et bjerg i alle regnbuens farver, er blevet til små farvekoordinerede bunker sirligt fordelt ved de 20 deltagere.
Ved indgangen til lokalet er døren åben. Regnen siler ned udenfor. Værkstedet er fyldt med våde regnjakker som er placeret over stoleryggene. I samspil med fodaftryk fra våde kondisko, danner det et mønster af vandpytter på gulvet. Dog har vejret ikke afskrækket deltagerne. Værkstedet er fyldt til bristepunktet, og arrangørende farer rundt efter ekstra stole og materialer. Det summer i værkstedet. Deltagerne sender forventningsfulde blikke på tværs af bordene, og nye samtaler starter.
Snakken afbrydes af underviserens introduktion. Hun viser en træramme med søm placeret rundt i kanten. Ovenpå rammen er der placeret et kraftigt stykke stof. Hun tager en nål frem, men det er ikke den type nål, som man kender fra et klassisk sysæt. Nålen er placeret for enden af et træhåndtag. På siden af håndtaget er der en drejemekanisme, som mest af alt ligner noget fra en gammel manuel håndpisker. Herefter føres garnet igennem hullet i nålen. Hånden fører grebet rundt om håndtaget, mens de roterende bevægelser pulserer nålen frem og tilbage. Nålen placeres mod stoffet, hvilket skaber små løkker, som tilsammen skal udforme det selvdesignede tæppe. Underviseren demonstrerer. Men nu er det deltagernes tur.
Snakken spreder sig igen. Farvede tusser glider over stoffet og skaber linjerne for tæppets udtryk. Der tegnes blomster, dyr og kaffeæsker, mens andre vælger de mere abstrakte streger. Her er alt muligt, hvis blot stregerne er inden for trærammen.
En mands skrald er en anden mands guld
Ved Reuses tirsdagsværksted smider man ikke en fjollet garnrest ud, men giver i stedet materialerne nyt liv, så de ikke ender deres dage i småt brændbart.
”Det handler om at få ting til at leve længere,” fortæller en af arrangørerne af tirsdagens arrangement Astrid Stegeager.
Det er ikke kun arrangørende der taler om bæredygtighed. Rundt i værkstedet flyder samtalerne. En pige fortæller sin veninde, at det er god måde at bruge restgarn på, fordi hun ikke selv vil bruge den type akrylgarn til en trøje. Veninderne er enige. Ved det andet bord sidder Nanna Anker Petersen med sit garn i hænderne.
”Tænker du over, hvilke materialer der bliver brugt?” spørger jeg.
Hun svarer, at det er vigtigt for hende, at der er tænkt på bæredygtigheden.
”Jeg ved godt, at det er en lille dråbe i havet, men det hjælper i min egen lille klimakamp”, uddyber hun.
Et frirum
Nanna Anker Petersen bruger ikke kun værkstedet til at lave små kreative projekter. Hun bruger stedet, som et frirum, hvor hverdagens strabadser sættes på afstand.
”Man kan ikke tænke på andet, end hvad man laver lige nu,” fortæller hun.
Hendes øjne følger nålen over de optegnede streger på stoffet. Det orange garn følger markeringen, og det fremgår tydeligt, hvad Nannas tæppe skal forestille. En krabbe. Som skal være en overraskelse til hendes datter på halvandet år.
Værkstedet er ikke kun til for at lave nye projekter, men er et fællesskab. Det er gratis og alle kan deltage.
”Vi er taget hele vejen fra Vestjylland for at være her i dag,” fortæller Caroline Elleby, som har taget sin veninde under armen, og kørt halvanden time for at deltage i dagens værksted.
Trods den lange køretur, så er de to veninder glade for, at tilbuddet ikke kun er for de lokale.
Timerne går i værkstedet. Nålene glider igennem stoffet i fuld fart. Stoffet gennembores. En nærmet tastaturklikkende lyd bredder sig i rummet. Lyden skaber et bagtæppe af støj. Kun afbrudt af kaffetårer.
”Så er der en halv time tilbage,” siger underviseren.
”Det er ligesom i Bagedysten,” udbryder flere af deltagerne.
Der spreder sig en latter rundt i lokalet. Folk er snart færdige, og det som før blot var garnrester, har forvandlet sig til tæpper i alle former og farver.
Vi lukker, men det bliver med et brag
Det er ikke kun denne aften, som går mod vejs ende. Efter otte år med genbrugsstationen på Sydhavnen, så lukker Reuse i 2024. Dette meddeler Kredsløb i en pressemeddelelse.
Nyheden rammer også værkstedet denne tirsdag. Snakken om, at stedet snart skal lukke, bredder sig ved bordene. En stemning af ærgrelse spreder sig mellem deltagerne og de ansatte, da emnet bringes op.
”Reuse har altid været et pilotprojekt, så vi har altid vidst, at det ville ende på et tidspunkt,” beskriver Astrid Stegeager.
Samtidigt fastslår hun, at de fortsætter med arrangementer helt indtil de lukker officielt.
Klokken er 19:55, og tingene pakkes ned. Caroline Elleby folder sit nylavede tæppe. Det skal pakkes godt ind, så det kan transporteres hele vejen hjem til Vestjylland.
Men ikke alle er færdige med deres projekter. Med kun fem minutter tilbage er der svedperler på panden ved flere af deltagerne.
”Hvis ikke I bliver færdig i dag, så kan I bare komme igen på tirsdag,” siger Astrid Stegeager.
Tirsdagsværkstedet ved Reuse forsætter nemlig hver tirsdag året ud.